Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

Sådan behandler AFU dine personoplysninger

Introduktion

Når du, som personligt ejet virksomhed, er i kontakt med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), behandler AFU oplysninger om dig som led i sagsbehandlingen. Disse oplysninger kaldes personoplysninger.

For danske arbejdsgivere

AFU behandler sager om danske arbejdsgivere, der omfatter:

  • Dækning af løntilgodehavender til lønmodtagere, som er udstationeret til Danmark i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

  • Opkrævning af bidrag på baggrund af indberettede ATP-bidrag

  • Ekstraordinære bidrag for udenlandske arbejdsgiveres danske hvervgiver, når der er foretage udbetaling af løn fra AFU.

For udenlandske arbejdsgivere

AFU behandler sager om udenlandske arbejdsgivere, der omfatter:

  • Dækning af løntilgodehavender til lønmodtagere, som er udstationeret til Danmark i forbindelse med levering af en tjenesteydelse.

  • Opkrævning af bidrag på baggrund af arbejdsgivers registrering i RUT.

  • Anerkendelse og inddrivelse ved domstole i hjemlandet af løntilgodehavender, som det er fastslået ved fagretlig afgørelse i Danmark.

  • Ekstraordinære bidrag for udenlandske arbejdsgivere, når der er foretaget udbetaling af løn fra AFU.

  • Offentliggørelse af arbejdsgivere, som har givet anledning til udbetaling af løn fra AFU.

Hvis du kontakter AFU uden en sag

Hvis du kontakter AFU uden at have en sag, bliver din henvendelse registreret, herunder fx navn og kontaktoplysninger. Hvis AFU senere modtager anmeldelse af løntilgodehavender, vil du blive orienteret om, hvilke oplysninger der indgår i behandlingen af sagen.

Hvilke oplysninger behandler AFU?

AFU indhenter og behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen.

For danske arbejdsgivere AFU kan behandle følgende oplysninger om danske arbejdsgivere:

  • Virksomhedsidentitet og ejerforhold

  • Virksomhedsadresse

  • Kontraktforhold med udenlandske arbejdsgivere

  • Indberettet ATP-bidrag til brug for beregning af bidrag

For udenlandske arbejdsgivere AFU kan behandle følgende oplysninger om udenlandske arbejdsgivere:

  • Virksomhedsidentitet, ejerforhold og registrering i RUT

  • Virksomhedsadresse

  • Identiteten på udstationerede lønmodtagere

  • Kontraktforhold, fx identiteten på danske hvervgivere

  • Fagretlige afgørelser og forlig, hvor den udenlandske arbejdsgiver er part

  • Hel eller delvis opfyldelse af afgørelser eller forlig.

Oplysningerne kan også komme fra RUT-registeret, Skatteforvaltningen, udenlandske arbejdsgivere og fagforeninger.

Hvordan behandler AFU dine personoplysninger?

AFU behandler dine personoplysninger på baggrund af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

AFU kan videregive oplysninger om dig til andre offentlige myndigheder fx Skatteforvaltningen, Udbetaling Danmark eller pengeinstitutter, der ifølge lovgivningen har krav på at få oplysningerne.

AFU gemmer dine oplysninger under behandlingen af din sag og sletter dem efter 10 år. Oplysningerne gemmes efter sagens afslutning på baggrund af dokumentationskrav i fx Bogføringsloven og Offentlighedsloven.

Hvis du ringer til AFU, kan du blive spurgt, om AFU må optage samtalen. Optagelserne bruges alene til uddannelse af medarbejderne og forbedring af kundernes oplevelse. Samtalen slettes efter to måneder, men du kan altid få slettet samtalen tidligere ved at kontakte AFU.

Når du har læse- og skriveadgang til Digital Post på vegne af en anden

Når du skriver til os på vegne af en anden person, modtager vi automatisk dit navn og CPR-nummer fra Digitaliseringsstyrelsen. Vi bruger oplysningerne til at kunne dokumentere, hvem der har skrevet til os. Dit navn vil vi gemme sammen med beskeden, du sender til os, og vi vil gemme den i lige så lang tid, som vi gemmer den sag, du har skrevet til os om. Vi gemmer dit CPR-nummer i 6 måneder.

Til advokater mv.

Hvis du skriver via MitID Erhverv, modtager vi ikke dit navn og CPR-nummer, men i stedet virksomhedens navn og CVR-nummer fra Digitaliseringsstyrelsen. Vi gemmer de oplysninger på samme måde, som navn og CPR-nummer som beskrevet ovenfor.

Hvilke rettigheder har du?

Du kan gøre indsigelse mod, at AFU har personoplysninger om dig. Du kan få en kopi af de oplysninger, som AFU har om dig.

Du kan også bede om:

  • at få dine personoplysninger rettet eller slettet

  • at få sendt oplysningerne til dig eller en anden

  • at AFU sætter behandlingen af oplysningerne i bero.

Hvis du beder om at få slettet dine personoplysninger, er det ikke sikkert, at AFU efterkomme din anmodning. Dette kan bl.a. skyldes, at dine personoplysninger indgår i en sag om inddrivelse af løntilgodehavende eller ekstraordinært bidrag hos en tredjepart eller et lovkrav. 

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til din sag fra AFU? Har du spørgsmål til din sag fra AFU, skal du kontakte AFU:

Kontakt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

Har du spørgsmål om dine personoplysninger? Har du spørgsmål til AFU's behandling af dine personoplysninger, eller vil du gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte AFU:

Kontakt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

Hvis du skriver til AFU, skriv venligst 'Personoplysninger' i overskriften.

Er du utilfreds med behandlingen af dine personoplysninger? Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du mener,

  • at du ikke har fået tilstrækkeligt svar på dit ønske om indsigt i dine personoplysninger.

  • at AFU ikke har overholdt dine rettigheder.

Kontakt databeskyttelsesrådgiveren

Er du uenig i den måde, AFU behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Vær opmærksom på, at Datatilsynet kun er klageinstans over AFU's behandling af personoplysninger. Er du uenig i AFU's håndtering af din sag, skal du kontakte AFU. 

Opdateret 06.12.2024