Digital Post

Find hjælp til at få adgang til Digital Post. Adgang når virksomheden lukker, som likvidator, kurator eller bobestyrer samt opsætning af modtagersystem til Digital Post.

Adgang til Digital Post

I forbindelse med etableringen af jeres virksomhed, får virksomheden automatisk tildelt en Digital Post til post fra offentlige myndigheder. I kan læse jeres Digital Post her på Virk eller på e-Boks, mit.dk eller i Digital Post-appen.

Modtagersystem til Digital Post

Når virksomheden lukker

Når en virksomhed eller forening er under ophør eller er ophørt – uanset årsag – vil alle eksisterende adgange til virksomhedens eller foreningens Digital Post blive spærret. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at logge på virksomhedens eller foreningens Digital Post.

Hvad sker der med posten, når virksomheden eller foreningen er ophørt?

Når en virksomhed eller forening er ophørt, vil virksomhedens eller foreningens Digital Post og dens indhold ikke blive slettet før 10 år efter ophørsdato. I denne periode vil det være muligt for den tidligere virksomhedsejer (enten som privatperson eller som anden virksomhed) at få adgang til det gamle indhold.

Hvordan får jeg adgang til virksomhedens eller foreningens Digital Post?

For at få adgang til virksomhedens eller foreningens Digital Post, skal du anmode Digitaliseringsstyrelsen om udpeget adgang. Du kan få en udpeget adgang, hvis du kan dokumentere, at du er udpeget som enten kurator, likvidator eller bobestyrer – eller hvis du er virksomhedsejer (tegningsberettigede) af den ophørte virksomhed eller forening.

Fritagelse fra Digital Post

Opdateret 06.12.2024