Privat arbejdsgiver

Barsel.dk er for alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked, medmindre alle virksomhedens ansatte er dækket af en anden godkendt barselsordning.

Barsel.dk mindsker jeres udgifter til løn, når I har medarbejdere på barsel ved at udbetale refusion ud over de barselsdagpenge, I får fra Udbetaling Danmark. Når I er omfattet af Barsel.dk skal I også betale bidrag en gang i kvartalet. Hvis dine medarbejdere er dækket af en offentlig barselsordning, skal du læse mere under menuen ”Offentlig arbejdsgiver”.

Refusion

For at få udbetalt refusion fra Barsel.dk skal I:

  • betale løn til medarbejdere under barsel

  • have ret til refusion af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark

  • Medarbejderens timeløn skal være højere end barselsdagpengesatsen på 126,89 kr. (timeløn inkl. feriepenge).

Barsel.dk udbetaler højst refusion for 37 timer pr. uge - også selvom medarbejderen arbejder mere end ét sted. Læs mere om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer
Læs mere om cookies på Virk

Satser for refusion

I kan højst få 126,89 kr. pr. time fra Udbetaling Danmark og 108,29 kr. pr. time (sats 2024) fra Barsel.dk. Det bliver i alt højst 235,18 kr. i refusion pr. time. Hvor meget I får i refusion, afhænger af, hvor meget I betaler i timeløn til medarbejderen. I kan ikke få refusion fra Barsel.dk, hvis timelønnen er på 112,79 kr. eller lavere. Bemærk, at timelønnen bliver beregnet af Udbetaling Danmark og er fratrukket AM-bidrag, feriegodtgørelse m.v., herefter modtager Barsel.dk automatisk oplysningen. Derefter lægger Barsel.dk 12,5 % oveni til feriepenge. Hvis I vil vide mere om beregningen af timelønnen, skal I kontakte Udbetaling Danmark. For at få den højeste sats i refusion, skal Barsel.dk have oplyst en timeløn på mindst 209,05 kr. fra Udbetaling Danmark (Se eksempel 1). Er timelønnen mindre end 209,05 kr., bliver refusionen tilsvarende mindre (Se eksempel 2).

Se oversigt over virksomhedens udbetalinger

Refusionsperiode

Her kan I se, hvor længe I kan få refusion fra Barsel.dk. Bemærk, at I kan få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i flere uger, end I kan få refusion fra Barsel.dk.

Bemærk at ugerne fordeler sig forskelligt afhængigt af, om barnet er født/modtaget (ved adoption) før eller efter den 01.01.2024.

Refusion ved fødsel

Refusion ved adoption

Sådan deles de 22 uger

Hvis forældrene vil dele de 22 uger mellem sig, bliver refusionen fordelt imellem begges arbejdsgivere uanset hvilken barselsordning, de er tilknyttet. Refusionen fordeles ud fra, hvornår mor og far/medmor holder barsel.

Eksempler på fordeling

Bemærk at der er forskellige regler afhængigt af, om barnet er født/modtaget (ved adoption) før eller efter den 01.01.2024.

Andre spørgsmål

Søg refusion

I søger om barselsdagpenge via NemRefusion. Herefter får I automatisk refusion fra Barsel.dk.

Sådan gør I:

  1. Søg om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark via NemRefusion.

  2. Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge til din konto.

  3. Barsel.dk får automatisk besked fra Udbetaling Danmark. I skal derfor ikke gøre noget ekstra for at få refusion.

  4. Herefter får I automatisk udbetalt refusion på virksomhedens NemKonto – én gang i kvartalet.

Søg barselsdagpenge via NemRefusion

Læs mere om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark

Udbetaling

I får automatisk udbetalt refusion fra Barsel.dk én gang i kvartalet:

  • Refusionen bliver sat ind på virksomhedens NemKonto.

  • Refusionen bliver udbetalt kvartalsvist bagud.

  • Udbetalingen sker ultimo måneden efter kvartalets afslutning.

På kontoudskriften fra NemKonto vil der stå, at udbetalingen kommer fra Barsel.dk samt oplysning om, hvilket CPR-nr. udbetalingen gælder for. Udbetales der for flere CPR-numre, kan I i selvbetjeningsløsningen se, hvilke CPR-numre den udbetalte refusion omhandler . I selvbetjeningsløsningen kan I ligeledes se, hvilken periode refusionen gælder for. Her kan I også se, hvordan refusionen er beregnet.

Se din refusion i selvbetjeningen

Betaling af bidrag - fuldt omfattet

Som privat arbejdsgiver er I enten fuldt omfattet, delvist omfattet eller ikke omfattet af Barsel.dk.

Hvis jeres medarbejdere ikke er omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning, er virksomheden fuldt omfattet af Barsel.dk.

Betaling af bidrag - delvist omfattet

Hvis ikke alle medarbejdere er omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning, er virksomheden delvist omfattet af Barsel.dk.

Ikke omfattet

Hvis alle medarbejdere er omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning, er virksomheden ikke omfattet af Barsel.dk. Hvis I er dækket af en offentlig barselsordning, fritages I helt eller delvist for at betale til Barsel.dk.

Er I dækket af en privat barselsordning, skal I ikke betale til Barsel.dk.

Sorgorlov

Hvis en medarbejder har mistet et barn, har I mulighed for at søge refusion fra Barsel.dk i op til 26 uger, mens medarbejderen er på sorgorlov med løn. Der er tale om sorgorlov, hvis:

  • Barnet er dødsfødt.

  • Barnet dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.

  • Et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Hvor mange ugers refusion, I kan få fra Barsel.dk, afhænger dog af, hvor mange ugers barselsorlov medarbejderen (den anden forælder, sociale forældre eller nærtstående familiemedlemmer, der har fået overdraget orlov) tidligere har afholdt, og hvordan forældrene afholder sorgorlov. Det vil sige, at hvis medarbejderen eller den anden forælder nåede at være på barsel, før dødsfaldet med refusion eller kompensation fra Barsel.dk, bliver disse uger medregnet i de maksimale 36 refusionsuger efter fødslen. Bemærk, at ugerne fordeler sig forskelligt afhængigt af, om forældrene mistede barnet før eller efter den 01.01.2024.

Sådan søger I

Når virksomheden søger dagpenge under sorgorlov fra Udbetaling Danmark, søges der automatisk også om refusion fra Barsel.dk.

Beløbet bliver udbetalt kvartalsvist.

Se, hvor meget du kan få i refusion

Søg dagpenge under sorgorlov fra Udbetaling Danmark

Betingelser for at få refusion fra Barsel.dk

I kan få refusion fra Barsel.dk under sorgorlov, hvis:

  • der udbetales løn under orloven, som er højere end dagpengesatsen

  • du får dagpengerefusion under sorgorlov fra Udbetaling Danmark

  • barnet er gået bort, før barnet fyldte 32 uger

  • din medarbejder eller en evt. anden forældre, social forældre eller nærtstående familiemedlemmer, der har fået overdraget orlov, ikke allerede har brugt orloven.

Se, hvor længe du kan modtage refusion

Læs om refusion fra Udbetaling Danmark under sorgorlov her

Lovgivning mv.

Her kan du finde lovgivning, klagevejledning og information om, hvordan vi behandler persondata.

Juridisk vejledning

Sådan behandler vi personoplysninger

Her kan du læse, hvilke oplysninger Barsel.dk behandler, hvordan oplysningerne behandles, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.

Læs mere om behandlingen af dine personoplysninger

Opdateret 06.12.2024