SVU: Bidrag til ATP Livslang Pension
I kan her læse om indberetning og betaling af OP-bidrag.
OP-bidrag
Det er obligatorisk at betale OP-bidrag og OP-tillæg, når I udbetaler statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Sats for OP-bidrag og OP-tillæg
I 2024 skal I betale et beløb, der svarer til 1,5 procent af voksenuddannelsesstøtten. I skal nedrunde bidraget for en måned til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet vil hvert år stige 0,3 procentpoint frem til 2030.
Vær opmærksom på, at der skal betales et OP-tillæg, når I udbetaler refusion til arbejdsgivere.
Indberetning og betaling
En gang om måneden skal Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte indberette det OP-bidrag, der skal betales til ATP Livslang Pension for hver enkelt ydelsesmodtager.
Indberetning skal ske i eIndkomst under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af hver enkelt ydelse.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte skal hvert kvartal opgøre det samlede ATP-bidrag, der skal betales af de enkelte typer af ydelser.
I kan betale på følgende måder:
Lønservicebureau
Betalingsservice/NETS
Indbetalingskort via Digital Post.
ATP Livslang Pension kan ikke tilbyde betaling via e-fakturering, da ATP ikke er omfattet af reglerne om e-fakturering.