Kommune: Bidrag til ATP Livslang Pension

Under hver ydelse kan I se, hvor meget I skal betale i bidrag til ATP Livslang Pension.

Satser

Indberetning

En gang om måneden skal kommunen indberette de bidrag, der skal betales til ATP Livslang Pension for hver enkelt ydelsesmodtager.

I skal indberette i eIndkomst under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af hver enkelt ydelse.

Betaling

ATP-bidraget og bidrag til Obligatorisk Pensionsordning opkræves af Samlet Betaling, og betalingen skal derfor ske til dem.

Betalingen kan foretages på følgende måder:

  • Via et tilsendt indbetalingskort i Digital Post

  • Via en betalingsserviceaftale

  • Via et Lønservicebureau

Bidrag til ATP og Obligatorisk Pensionsordning kan ikke betales via e-fakturering. Det fremgår af særskilte bekendtgørelser om de overførelsesindkomster, som kommunen udbetaler, hvordan bidragene skal betales.

Betalingsfrister

I kan se betalingsfristerne i tabellen herunder:

KvartalBetalingsfrist
1. kvartal 20241. juli 2024
2. kvartal 20241. oktober 2024
3. kvartal 20241. januar 2024
4. kvartal 20241. april 2025

Hvis bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.

Renter

I skal betale renter fra forfaldsdatoen, og indtil Samlet Betaling har modtaget betalingen.

Samlet Betaling opkræver renter efter lov om renter ved forsinket betaling. Renten er en årlig rente, der svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 pct.

I kan finde den gældende rentesats på siden om Samlet Betaling.

Læs mere

Opdateret 06.12.2024