Søg om tilladelse til at afholde almennyttigt lotteri – for lotterier afholdt efter 1. januar 2025 (5-05)
Sådan behandles dine personoplysninger
Spillemyndigheden er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Spillemyndigheden Englandsgade 25 6 5000 Odense C CVR: 34730415 Telefon: 72387913 Email: mail@spillemyndigheden.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af oplysningerne, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Skattestyrelsen Hannemanns Allé 25 2300 København S Att.: Databeskyttelsesrådgiveren E-mail: DPO@sktst.dk
Spillemyndigheden har ansvaret for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark. Vores kerneopgaver i henhold til spillelovgivningen er at beskytte spillere, herunder særligt unge eller andre udsatte personer, mod at blive udnyttet gennem spil ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.
Spillemyndigheden behandler personlysninger om borgere og virksomheder, som indsendes til brug for behandling af en ansøgning om tilladelse til at udbyde spil. Personoplysningerne behandles dermed som led i de opgaver, vi har fået pålagt som offentlig myndighed.
Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger følger det samtykke der er givet i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen.
Spillemyndigheden behandler følgende kategorier af almindelige personoplysninger:
Identifikationsoplysninger
Økonomi- og erhvervsmæssige oplysninger
Familiemæssige forhold
Bevægelses- opholdsmønstre
Personalemæssige forhold (ej følsomme)
Herudover behandler Spillemyndigheden oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser.
Spillemyndigheden videregiver ofte personoplysninger til andre offentlige myndigheder som led i vores almindelige opgavevaretagelse og på baggrund af samtykke fra ansøgere. Det kan følge af lovgivningen, at Spillemyndigheden har en videregivelsespligt. Oplysninger videregives eksempelvis til Skattestyrelsen, politiet, domstolene og andre relevante myndigheder.
Spillemyndigheden videregiver sjældent personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Spillemyndigheden behandler personoplysninger, som du selv har afgivet til Spillemyndigheden. Dette kan f.eks. være oplysninger, som du har indgivet i forbindelse med en ansøgning om godkendelse til bestyrer.
Spillemyndigheden kan også behandle oplysninger om dig, som vi modtager fra andre privatpersoner, myndigheder, og virksomheder, f.eks. som led i en lovbestemt indberetningspligt.
Vi opbevarer personoplysninger så længe det er nødvendigt for at behandle din ansøgning. Vi lægger i den forbindelse vægt på ansøgningens kompleksitet, når vi skal fastlægge, hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret.
Spillemyndigheden anvender ikke automatiske afgørelser, herunder profilering.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til behandling af persondata i forbindelse med din ansøgning med den konsekvens, at Spillemyndigheden skal ophøre med at behandle dine personoplysninger.
Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, kan vi ikke behandle din ansøgning.
Du tilbagekalder dit samtykke ved at kontakte os via kontaktformularen på spillemyndigheden.dk/kontakt eller ved at sende en e-mail til mail@spillemyndigheden.dk.
Du har en række rettigheder, når Spillemyndigheden behandler personoplysninger om dig. Du kan læse nærmere om rettighederne nedenfor. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.
Ret til underretning Du har ret til at blive underrettet, når Spillemyndigheden indsamler og behandler personoplysninger om dig. Du har blandt andet ret til at blive oplyst om formålet og retsgrundlaget for behandlingen. Spillemyndighedens pligt at underrette dig kan i visse situationer være undtaget. Dette gælder f.eks. hvis du allerede er bekendt med oplysningerne, eller din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.
Ret til indsigt Du har som udgangspunkt ret til indsigt i Spillemyndighedens behandling af dine personoplysninger. Dette betyder, at du har ret til at få bekræftet, at der behandles oplysninger om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse) Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænset behandling Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Opbevaring og sletning De oplysninger, som Spillemyndigheden indhenter og behandler om dig, vil blive behandlet og opbevaret i Spillemyndighedens it-systemer. Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere tjener et sagligt formål. Det konkrete tidspunkt for sletning afhænger af, hvor længe opbevaring af oplysningerne er nødvendig for opfyldelsen af formålet med indsamlingen.
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Spillemyndigheden behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på [www.datatilsynet.dk]().
Kontakt
Spillemyndigheden
- Telefon: 72387913
Mandag – fredag: 9.00 – 14.00.
- E-mail: mail@spillemyndigheden.dk